De nye sundhedsråd

Sundhedsrådene er en ny politisk organisering på sundhedsområdet, hvis formål er at opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehusene og sundhedsvæsenet tæt på borgerne i både regioner og kommuner.

Sundhedsrådene skal være med til at sikre, at flere sundhedsbeslutninger træffes tættere på borgerne, så tilbuddene i højere grad indrettes efter lokale behov, og sundhedstilbuddene i højere grad tilbydes uden for sygehusene, herunder i borgerens eget hjem.

Sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet, hvori kommunale repræsentanter har stemmeret. Som noget helt nyt får kommunerne altså markant indflydelse på hele sundhedsvæsenet, inkl. sygehusene og almen praksis.

Der etableres som udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af folkevalgte repræsentanter fra regionsrådet og af folkevalgte repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område.

Sundhedsrådene får som en central opgave at udmønte 4,4 mia. kr. frem mod 2030 til nære indsatser i både regioner og kommuner, som bl.a. skal understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud samt omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov.

Sundhedsrådene har det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for alle regionens sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område.

Det vil sige, at sundhedsrådene på vegne af regionsrådet skal behandle og træffe beslutninger om alle sædvanlige, løbende sager på sundhedsområdet (og social- og specialundervisningsområdet) inden for det afgrænsede geografiske område – og inden for de rammer, som regionsrådet har fastlagt. Det betyder f.eks. også, at sundhedsrådene har et budget for at kunne varetage det umiddelbare ansvar.

Sundhedsrådene er ikke selvstændige myndigheder, men virker på regionsrådets vegne. Regionsrådet har således det endelige ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene. Det forvaltes bl.a. via rammesætning og ved at en række sager forelægges regionsrådet til endelig beslutninger samt via en standsningsret og initiativret for regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådene.

Standsningsretten: indebærer retten til at indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet. Standsningsretten skal udøves enten af det hele antal regionsrådsmedlemmer, der udgør mindst 1/3 af sundhedsrådets regionsrådsmedlemmer, eller af formanden for sundhedsrådet.

Initiativretten: ethvert medlem af sundhedsrådet kan udøve initiativret og i den forbindelse stille forslag om, at en sag sættes på dagsordenen til et møde i sundhedsrådet.

Beslutninger på sundhedsområdet, der ikke henligger under sundhedsrådets kompetencer, herunder tværgående beslutninger på tværs af sundhedsråd, sygehusplan m.v., henhører under regionsrådet med forretningsudvalget som umiddelbart forvaltning.

Sundhedsrådene har det umiddelbare ansvar for alle regionens sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område.

Sundhedsrådets opgaver indebærer således:

• det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse
• lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor
• de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Det gælder akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.
• Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet.

Et sundhedsråd vil forventeligt skulle træffe beslutning om f.eks. lokale planer for omlægning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser i eller tættere på borgerens eget hjem, som udmønter den regionale sundhedsplanlægning. Et andet sagseksempel kunne være etablering af udgående eller rådgivende funktioner fra sygehuse til understøttelse af det nære sundhedsvæsen. Det kan f.eks. være konkrete rammer for almenmedicinsk lægedækning på plejehjem og botilbud og understøttelse af de kommunale sundhedsindsatser.

Sundhedsrådene skal fungere som en omstillingsmotor og omstillingskraft, der skal sikre den nødvendige omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen. Det indebærer, at sundhedsrådene får som en central opgave at udmønte midler til nære indsatser i både regioner og kommuner.

Sundhedsrådene får det umiddelbare ansvar for de sundhedsopgaver, som flytter fra kommuner til regioner per 1. januar 2027.

Der etableres 17 forberedende sundhedsråd i overgangsåret 2026, som vil skulle forberede sundhedsrådenes opgaver og virke forud for, at disse træder i kraft 1. januar 2027, herunder bl.a. forberede varetagelse af de sundhedsopgaver, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret flyttes fra kommunerne til regionerne.

Der ligger en stor og vigtig opgave for sundhedsrådene i at udvikle disse opgaver, der flytter fra kommuner til regioner, løbende, herunder tilpasset til lokale behov og ønsker. Eksempelvis sundheds- og omsorgspladserne, som er et nyt regionalt tilbud, og som bl.a. skal understøtte indsatser af høj kvalitet for borgere og patienter uden for sygehusene.

Ifølge Aftale om sundhedsreform hører organiseringen af forvaltningen, herunder hvordan sundhedsråd betjenes, under regionsrådet med regionsrådsformanden som den, der på regionsrådets vegne er øverste daglig leder af forvaltningen.

I lighed med regionernes sekretariatsbetjening af sundhedsklynger og stående udvalg i dag vil dette kunne varetages af den centrale forvaltning på regionsniveau i et samspil med decentrale driftsledelser på sygehuse, tilbud mv.

Jævnfør forårsaftalen 2025 om implementering af sundhedsreformen er parterne enige om, at det er afgørende for reformens implementering og succes, at de kommende regionsråd sikrer, at sundhedsrådene får et godt afsæt for deres arbejde og samarbejdet med kommunerne om udviklingen af sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Der er i forlængelse heraf enighed om, at regionerne skal sikre et godt og inddragende samarbejde med kommunerne og de kommunale forvaltninger. Det indebærer bl.a., at når en sag skal oplyses forud for behandling i sundhedsrådet, så vil det regionale sekretariat inddrage den kommunale forvaltning, hvis det handler om opgaver, som en kommune løser, eller der er behov for oplysninger om lokale forhold fra en kommune. Derudover vil regioner og kommuner sikre et fagligt og administrativt samarbejde på de relevante niveauer om at levere sammenhængende patientforløb for borgere, der modtager ydelser fra både kommuner og regioner.

Det fremgår af Aftale om sundhedsreform, at der vil være et vist samarbejde mellem sundhedsrådene. Der vil således på en del områder være en arbejdsdeling mellem sundhedsrådene, hvor ét sundhedsråd skal levere tilbud til hele eller dele af regionens befolkning og evt. til øvrige dele af landet afhængig af aftaler mellem de enkelte regioner.

Regionen har ansvaret for at sikre en hensigtsmæssig tværgående planlægning og styring, der understøtter dette samarbejde. Derudover kan en kommune deltage som observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det. Det fremgår af Aftale om sundhedsreform, at det er sundhedsrådet, der beslutter, om en kommune uden for det pågældende sundhedsråd kan deltage som observatør.

Indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fravige denne regel og tildele en kommune observatørstatus i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige tungtvejende hensyn taler for det. Et særligt hensyn kan f.eks. være, hvis en betydelig andel af kommunens borgere modtager sygehusydelser fra et akutsygehus, som ligger i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af.

I hovedtræk kan arbejds- og ansvarsdelingen beskrives således, at regionsrådet og forretningsudvalget har ansvaret for den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet. Det vil sige planlægning af sygehusopgaver, inkl. planlægning af specialiserede sygehusfunktioner inden for rammerne af national regulering, samt ressourcefordeling af økonomi og personale.

Sundhedsrådene får det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af de regionale sundhedsopgaver i et afgrænset geografisk område. Det vil f.eks. sige umiddelbart ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud, hjemmebehandlingsteams, sundheds- og omsorgspladser mv. Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet og inden for specialundervisning.  

Det umiddelbare ansvar vil sige, at sundhedsrådene skal behandle og træffe afgørelser om alle sædvanlige, løbende sager inden for det afgrænsede geografiske område, medmindre andet følger af lovgivningen eller regionsrådets beslutning. Sundhedsrådene er ikke selvstændige myndigheder, men virker på regionsrådets vegne. Regionsrådet har således det endelige ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene.

Sundhedsrådene består af regionale medlemmer, der er medlem af regionsrådet, og kommunale medlemmer, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer kommunalbestyrelsen i de kommuner, der henhører under det enkelte sundhedsråd. De kommunale og regionale medlemmer har hver én stemme.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, kommuner mellem 80.000-300.000 indbyggere har to repræsentanter, mens kommuner med 300.000 indbyggere eller derover har tre repræsentanter.

De kommunale medlemmer af sundhedsrådet udpeges af kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten. De kommunale medlemmer vil som udgangspunkt være borgmesteren og/eller formænd for stående udvalg i kommunen.

De regionale medlemmer vælges af regionsrådet. De regionale medlemmer har flertal i sundhedsrådet.

Sundhedsrådets formand og næstformand vælges af og blandt regionsrådets medlemmer. Valget sker ligesom valget af regionsrådets formand og næstformand ved et flertalsvalg på konstitueringsmødet. Valget kan i praksis indgå som et element i en konstitueringsaftale efter regionsrådsvalget.

En borgmester, som også er valgt til et regionsråd, kan ikke vælges som formand for sundhedsrådet. Det samme vil gælde for regionsrådsformanden. Derudover kan en formand for et stående udvalg i en kommune, som også er valgt til regionsrådet, ikke være formand for det sundhedsråd, som kommunen henhører under. Dette gælder enhver formand for et stående udvalg i en kommune, uanset hvilket område det stående udvalg varetager.

Regionsrådet vil have adgang til at afsætte formanden og næstformanden for sundhedsrådet i løbet af funktionsperioden.

Sundhedsrådene adskiller sig markant fra sundhedsklynger, da de udgør regionernes stående udvalg på sundhedsområdet, hvor beslutninger træffes ved stemmeflertal. De nye sundhedsråd med både kommunale og regionale repræsentanter er en central nyskabelse, som skal sikre en større lokal, politisk beslutningskraft. Det gør de ved, at sundhedsrådene har et driftsansvar samt er beslutningsdygtige inden for et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene har det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne. Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet. 

Sundhedsrådene får økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne gennem en investeringsmotor på i alt 4,4 mia. kr., som sundhedsrådene skal udmønte frem mod 2030.

Sundhedsrådene skal sikre politisk fokus på reel udvikling og omstilling af driften. Som konsekvens af oprettelsen af sundhedsråd nedlægges de nuværende sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, ligesom arbejdet med sundhedsaftaler ophører i dets nuværende form.

Kommunerne udpeger deres kommunale sundhedsrådsmedlemmer i styrelsesvedtægten. Det skyldes, at kommunens udvalgsstruktur i forvejen findes i styrelsesvedtægten, og at de medlemmer, kommunalbestyrelsen udpeger til sundhedsrådet, er bundet op på kommunens udvalgsstruktur, idet det enten kan være borgmesteren eller en udvalgsformand. Desuden er styrelsesvedtægten et transparent dokument, der skal gøres tilgængelig for kommunens beboere.

Udpegningen sker i to faser: Senest den 1. november i valgåret skal den afgående kommunalbestyrelse i styrelsesvedtægten tage stilling til, om det skal være borgmesteren eller en udvalgsformand, der repræsenterer kommunen i det sundhedsråd, som kommunen hører under. Vælger den afgående kommunalbestyrelse, at det skal være en udvalgsformand, skal den afgående kommunalbestyrelse senest, inden den nye kommunalbestyrelse konstituerer sig i tidsrummet 1.-15. december i valgåret, fastsætte i styrelsesvedtægten, hvilket udvalg det skal være, hvis formand skal repræsentere kommunen i sundhedsrådet. Det skal dog være en udvalgsformand for et udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af hovedparten af kommunens anliggender inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Skal kommunen udpege flere medlemmer til sundhedsrådet, eller har kommunen en særlig styreform, gælder i grundtræk tilsvarende regler.

Det vil ikke være nødvendigt at fastsætte særskilte bestemmelser i kommunalbestyrelsens styrelsesvedtægt for udpegning af kommunale medlemmer af forberedende sundhedsråd.

Kommunalbestyrelsen skal i styrelsesvedtægten fastsætte en eller flere stedfortrædere for hvert kommunale medlem af sundhedsrådet. Det sker ved at angive, hvilket hverv i kommunen, der vil give adgang til at fungere som stedfortræder. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal angive den specifikke funktion, som stedfortræderen eller stedfortræderne vil skulle varetage. Det kan eksempelvis være formanden eller næstformanden for et stående udvalg, en 1. eller 2. viceborgmester eller kommunalbestyrelsens formand, såfremt denne ikke allerede er medlem af sundhedsrådet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at stedfortræderen eller stedfortræderne er medlem af kommunalbestyrelsen.

Det skal ud for hver stedfortræder angives, hvilket medlem af sundhedsrådet stedfortræderen er stedfortræder for. En stedfortræder kan godt dække flere medlemmer, men i så fald vil der være pligt til at vælge yderligere en stedfortræder pr. medlem, der kun dækker det pågældende medlem, for derved at få sikkerhed for, at der er mindst én stedfortræder pr. medlem.

Der er ikke pligt til at vælge flere stedfortrædere pr. medlem, men hvis kommunalbestyrelsen vælger flere stedfortrædere for hvert kommunale medlem, er der pligt til at have en stedfortræderrækkefølge, således at det, når indkaldelse af stedfortræder bliver aktuel, er éntydigt, hvilken stedfortræder der vælges.

Kommunalbestyrelsen skal have fastsat stedfortræderne, inden det bliver aktuelt at indkalde dem – dvs. senest den 1. januar 2026, hvor de forberedende sundhedsråds funktionsperiode påbegynder. Udpegningen omfatter både de forberedende sundhedsråd i 2026 og de permanente sundhedsråd fra 2027.

De kommunale sundhedsrådsmedlemmer får de samme beføjelser, som de regionale sundhedsrådsmedlemmer har. De har ret til at se og få tilsendt alt materiale, der forelægges sundhedsrådet. De har også ret til at stemme om, hvilken dagsorden sundhedsrådet skal have for sit møde, de har ret til tage ordet på møder i sundhedsrådet, og de har ret til at stemme om de beslutninger, som sundhedsrådet skal tage stilling til.

Herudover får de kommunale sundhedsrådsmedlemmer – ligesom de regionale sundhedsrådsmedlemmer - en initiativret til at tage sager op i sundhedsrådet, så de kan forelægges sundhedsrådet. Initiativretten går ud på, at medlemmerne får ret til at få deres forslag, hvis de indgives rettidigt, sat på et udkast til dagsorden. Sundhedsrådet skal herefter stemme om, hvorvidt sagen skal på den endelige dagsorden for mødet. De kommunale sundhedsrådsmedlemmer har også – ligesom de regionale sundhedsrådsmedlemmer – ret til at blive betjent af den regionale forvaltning i forbindelse med deres hverv som medlem af sundhedsrådet. De kommunale sundhedsrådsmedlemmer har også ret til at blive betjent af de kommunale forvaltninger. Og de kommunale sundhedsrådsmedlemmer har en pligt til, hvis kommunen anmoder om det, at videregive det materiale, de får, til den kommune, som sundhedsrådsmedlemmet repræsenterer.

De kommunale sundhedsrådsmedlemmer er imidlertid ikke medlem af regionsrådet og har derfor ikke standsningsret, initiativret i regionsrådet eller sagsindsigt. Disse beføjelser knytter sig til hvervet som medlem af regionsrådet.

Dokumenter, som et kommunalt medlem af et sundhedsråd har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, som medlemmet efter kommunalbestyrelsens anmodning videregiver til den kommune, der har udpeget medlemmet, og som ikke indeholder personfølsomme oplysninger omfattet af artikel 9 i databeskyttelsesforordningen, mister ikke deres interne karakter. Det skyldes, at medlemmet i dette tilfælde er forpligtet til at videregive dokumenterne, jf. regionslovens § 14 l, stk. 2 og 3, og at interne dokumenter, der afgives, fordi en myndighed er forpligtet til at afgive dokumenterne, ikke mister deres interne karakter, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 2.

De møder, et udvalg i en region eller en kommune afholder, er lukkede. Der gælder et forbud mod, at et udvalg i en region eller en kommune beslutter at åbne et udvalgsmøde. Dette forbud gælder også sundhedsrådenes møder. Da den lukkede karakter ikke kan bevares ved transmittering på TV, er dette ikke muligt for sundhedsrådenes møder.

Sundhedsrådet er et udvalg under regionsrådet, hvorfor det er regionens forvaltning, der har til opgave at vejlede om inhabilitet og assistere sundhedsrådenes beslutning om inhabilitet.

Det kan oplyses, at et kommunalt medlem af et sundhedsråd ikke automatisk vil være inhabilt, alene fordi medlemmet har truffet afgørelse eller deltaget i en sags behandling i kommunalbestyrelsen eller sundhedsrådet.

I særlige tilfælde kan inhabilitet dog efter omstændighederne forekomme.

For eksempel hvis det kommunale medlem i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller som medlem af sundhedsrådet i særlig grad har identificeret sig med afgørelsen personligt eller på organets vegne. Afgørelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering af sagens karakter og af, om der foreligger omstændigheder, der taler for, at interessen er af en sådan karakter og styrke i forhold til sagens emne, at der foreligger en interessekonflikt af en sådan styrke, at det kan begrunde inhabilitet. Dette kan eksempelvis efter omstændighederne være tilfældet i forbindelse med aftalemæssige forhandlinger mellem de to organer, og vedkommende i forbindelse med forhandlingerne har optrådt som repræsentant for et af organernes økonomiske interesser. Tilsvarende kan inhabilitet i de nævnte særlige tilfælde forekomme for et regionalt medlem af et sundhedsråd, hvis vedkommende også er medlem af en kommunalbestyrelse. 

Det umiddelbare forvaltningsansvar medfører, at sundhedsrådene på vegne af regionsrådet kan indgå aftaler med eksempelvis en kommunalbestyrelse – medmindre regionsrådet har fastsat begrænsninger herfor.

Det kommunale medlem kan ikke på kommunens vegne indgå aftaler, der binder kommunen, med sundhedsrådet eller regionen, medmindre kommunalbestyrelsen har givet det kommunale medlem mandat hertil. Det kommunale medlem vil heller ikke på andre måder kunne binde kommunen uden mandat.