Den nationale sundhedsplan er fastlagt af sundhedsministeren og sætter fælles strategiske retning for udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet.
Den nationale sundhedsplan skal bidrage til en udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet, hvor det nære sundhedsvæsen styrkes, borgerne oplever mere sammenhængende forløb, og ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet efter behov.
Den nationale sundhedsplan indeholder seks principper for udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet, som er listet nedenfor. Til hvert princip hører en række anbefalinger om udvikling og omstilling, som skal bidrage til den ønskede forandring.
Nationalt og decentralt skal der opstilles mål for omstillingen af sundhedsvæsenet, så det er muligt at følge, om sundhedsvæsenet bevæger sig i den ønskede retning. Mål for omstillingen på nationalt niveau aftales med kommuner og regioner i efteråret 2026 i forbindelse med aftale om nationale mål for sundhedsvæsenet. Her aftales den konkrete opfølgning på den nationale sundhedsplan også.
Den nationale sundhedsplan træder i kraft 1. januar 2027. Allerede eksisterende nationale og decentrale planlægningsværktøjer skal i relevant omfang og senest den 1. januar 2028 være revideret, så indholdet følger den nationale sundhedsplan.
Udvikling og omstilling gennem sundhedsplanlægning
Den nationale sundhedsplan udmøntes gennem national og decentral planlægning. Det betyder, at sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlægning af sundhedsvæsenet skal være i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan, som illustreret i figuren nedenfor.
Den nationale sundhedsplan er baseret på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Oplægget bygger på eksisterende viden, data og dialog med en bred kreds af aktører på sundhedsområdet. En uddybende beskrivelse af Sundhedsstyrelsens arbejde med oplægget kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Med sommeraftalen 2026 bakker KL og Danske Regioner op om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg.
