Flytning af sundhedsopgaver

Med aftalen om sundhedsreformen flyttes en række af de nuværende kommunale sundhedsopgaver til regionerne fra d. 1. januar 2027. Derudover flytter hovedparten af de kommunale midlertidige pladser, herunder alle akutpladser, fra kommunerne til regionerne og bliver til de nye sundheds- og omsorgspladser. På denne side kan du læse og finde henvisninger til materiale om opgaveflytningen.

Et af nøgleinitiativerne i sundhedsreformen er, at akutsygeplejen, dele af genoptræning, den patientrettede forebyggelse, akutpladser og størstedelen af de midlertidige pladser flytter fra kommunerne til regionerne. De midlertidige pladser, som flytter fra kommunerne, bliver fra 2027 til de nye sundheds- og omsorgspladser.

I nedenstående finder du svar på typiske spørgsmål om opgaveflytningen.

Spørgsmål og svar

  • Opgaveflytningen indebærer, at myndigheds- og finansieringsansvaret for at levere disse sundhedsydelser flytter fra kommunerne til regionerne.
  • Med lovforslag om opgaveflytning mv., fremsat den 9. oktober 2025, vil det via horisontale samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner være muligt, at kommunerne fortsat kan varetage hele eller dele af driften af de opgaver, som flytter. Uanset om kommunen eller regionen varetager driften af opgaven, vil regionen have myndighedsansvaret for sundhedsydelsen.
  • Med sundhedsreformaftalen er der lagt op til, at sundhedsrådene kan understøtte, at der er fokus på de lokale behov for nærhed og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner og regioner.

Opgaveflytningen skal give regionerne mulighed for, at flere sundhedstilbud kan løses i sammenhæng. Samlingen af ansvaret hos en myndighed skal forebygge kassetænkning fx ved, at den myndighed, der investerer i en indsats, også høster gevinsterne. Opgaveflytningen skal også sikre både nærhed og mere ensartet kvalitet i hele landet.

Opgaveflyttet indebærer, at akutsygeplejen, dele af genoptræning og den patientrettede forebyggelse flyttes fra kommuner til regioner. Derudover flytter hovedparten af kommunale midlertidige pladser, herunder alle akutpladser, og bliver til de nye sundheds- og omsorgspladser. Hver af de fire opgaver beskrives nærmere nedenfor.

  • I dag har kommunerne ansvaret for sygepleje til borgere i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor det er nødvendigt med sygeplejefaglig indsats uden for hospitalerne. Fra 2027 flytter ansvaret for akutsygeplejen fra kommunerne til regionerne.
  • Betegnelsen ’akutsygepleje’ dækker over den specialiserede del af den nuværende kommunale sygepleje. Akutsygeplejen, der flyttes til regionerne, afgrænses til de opgaver, der er omfattet af kvalitetsstandarder for akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen, og er hjemlet i § 138-139 i sundhedsloven.
  • Regionerne får ansvaret med henblik på at sikre et fagligt bæredygtigt akuttilbud tæt på borgerne. Regionerne får desuden en forpligtelse til, at akutsygeplejen skal stå til rådighed for rådgivning og sparring for den kommunale sygepleje.
  • Sundhedsstyrelsen vil revidere Kvalitetsstandarder for akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen for at præcisere rammerne for akutsygeplejen. Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet et fagligt oplæg til en afgrænsning af de berørte sygeplejeindsatser.
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil revidere bekendtgørelser, vejledninger mv. for sygeplejen, som præciserer de nærmere rammer for opgavedelingen mellem regioner og kommuner.

  • Kommunerne har i dag ansvar for almen genoptræning, herunder basal og avanceret genoptræning, rehabilitering på specialiseret niveau samt genoptræning på specialiseret niveau, som dog foregår på sygehusene.
  • Sundhedsstyrelsen har haft til opgave at se på behovet for at flytte de mest specialiserede dele af genoptræning på avanceret niveau fra kommuner til regioner. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet et fagligt oplæg til ændret ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau.
  • Regionerne får fra 2027 ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau, som udvides til også at omfatte de mest specialiserede dele af genoptræning på avanceret niveau. Rehabilitering på specialiseret niveau vedrører mindre patientgrupper med komplekse behov, som kræver en særlig og specialiseret indsats med de rette faglige kompetencer hos medarbejderne. Det er eksempelvis borgere med hjerneskade efter blodprop, trafikuheld, tumorer, iltmangel mv., som fremover udvides til også at omfatte en yderligere målgruppe inden for erhvervet hjerneskade samt en mindre andel af patienter med andre neurologiske tilstande.
  • Regionerne får desuden myndigheds- og finansieringsansvaret for genoptræning på specialiseret niveau, som allerede foregår på sygehusene i dag. De eksisterende rammer for genoptræning videreføres, herunder også ansvar for at sikre frit valg til genoptræning.
  • Gældende bekendtgørelser og vejledning om genoptræning vil blive opdateret som følge af opgaveflytningen, så de bl.a. afspejler niveauinddelingen af genoptræningsindsatser og den nye opgavefordeling på genoptræningsområdet. Det er særligt opdatering af vejledningen, som skal understøtte den lokale implementering.

  • Kommunerne har i dag ansvaret for den patientrettede forebyggelse efter sundhedslovens § 119 stk. 3. Fra 2027 flyttes ansvaret fra kommunerne til regionerne.
  • Patientrettet forebyggelse omhandler indsatser målrettet en patientgruppe med kronisk sygdom eller langvarigt syge, der kan have behov for regelmæssig og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis borgere med en eller flere sygdomme som KOL, type 2 diabetes, kræftsygdomme, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser mv. Indsatser vedr. patientrettet forebyggelse kan eksempelvis være nikotinafvænning, forebyggende samtale om alkohol, sygdomsmestring, fysisk træning eller ernæringsindsats.
  • Sundhedsstyrelsen vil revidere Kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom for at præcisere rammerne for dele af den patientrettede forebyggelse.
  • Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet et fagligt oplæg til ændret ansvar for den patientrettede forebyggelse.

  • Kommunerne kan i dag tilbyde ophold på midlertidige pladser og akutpladser, som ofte benyttes af ældre, som er for svage til at klare sig med hjælp i eget hjem og har behov for en sundhedsfaglig indsats. I dag er kun akutpladserne omfattet af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder.
  • Fra 2027 flytter alle akutpladser og størstedelen af de øvrige midlertidige pladser fra kommunerne til regionerne som vederlagsfri sundheds- og omsorgspladser. Det skal bl.a. fremme kvalitet og kontinuitet for borgerne. Det skal også styrke sammenhængen til sygehusindsatserne samt sikre bedre lægedækning, så flere indlæggelser og genindlæggelser forebygges.
  • Regionerne får ansvaret for at tilbyde vederlagsfrit ophold på en sundheds- og omsorgsplads til borgere, som har behov for sundhedsfaglige indsatser, når disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i eget hjem. De sundhedsfaglige indsatser er f.eks. observation, pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der tilsammen har et rehabiliterende sigte.
  • Der er med reformen afsat en økonomisk ramme til bl.a. bedre kvalitet, øget lægedækning samt afskaffelse af egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lignende.
  • Sundhedsstyrelsen udarbejder kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladserne, der vil fastsætte nærmere krav til bl.a. sundhedsfagligt indhold, kompetencer og udstyr på pladserne. Kvalitetsstandarderne vil bl.a. bygge videre på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om målgruppen fra marts 2025

Opgaveflytningen træder i kraft d. 1. januar 2027.

Tidslinje over vigtige milepæle

2024

2025

  • Marts: Sundhedsstyrelsen gennemfører et fagligt arbejde, der danner grundlag for at fastlægge en nærmere afgrænsning af de opgaver, der skal overdrages til regionerne.
  • Maj: Forårsaftale ml. regeringen, KL og Danske Regioner som bl.a. fastlægger økonomien for opgaverne, der flytter.
  • Sommer: Kommunerne deler oplysninger med regionerne om, hvordan opgaverne løses i dag og om omkostninger forbundet hermed.
  • Oktober: Regeringen fremsætter lovforslag om bl.a. opgaveflytning fra kommuner til regioner.

2026

  • Foråret: Udmøntningsaftale II ml. regeringen, KL og Danske Regioner.
  • April: Frist for beslutninger om fortsat kommunal drift af en eller flere sundhedsopgaver og vilkår herfor.
  • Maj: Frist for kommunalbestyrelsernes forelæggelse af aftaleudkast til delingsaftaler, herunder hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte der overføres.
  • Senest juni: Forventet vedtagelse af lovforslag om bl.a. ny afregningsordning for sundheds- og omsorgspladser.
  • Juli: Frist for indgåelse af delingsaftaler mellem kommuner og regioner.
    Såfremt en kommune og region ikke er blevet enige om en delingsaftale, vil et delingsråd senest 1. oktober træffe beslutning om, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte der overføres. Læs mere om delingsaftaler her.

2027

  • Januar: Regionerne overtager myndighedsansvaret for opgaverne
  • Januar: Tværgående nationale kvalitetsstandarder for kommunal sygepleje og palliation samt kvalitetsstandarder vedr. sundheds- og omsorgspladser træder i kraft.