Med aftalen er rammerne sat for et samarbejde, der skal udvikle og modernisere den kommunale service inden for stramme økonomiske rammer. Parterne er enige om, at programmet skal indeholde initiativer inden for blandt andet indkøb, administration og stordrift.
Alt sammen tiltag, som medvirker til, at kommunerne i de kommende år kan realisere de aftalte effektiviseringer.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger:
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre borgerne mest mulig velfærd for skattekronerne, og jeg vil gerne kvittere for, at kommunerne er gået konstruktivt til værks i arbejdet med programmets indhold.
- Claus Hjort Frederiksen
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet blev aftalt i sommerens økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, og skal årligt effektivisere for 1 mia. kr. i kommunerne frem mod 2020.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:
Med aftalen har vi fået et godt grundlag for, at kommunerne kan finde de aftalte effektiviseringer. Vi skal blandt andet udnytte de digitale muligheder bedre, og flere kommunale opgaver skal bydes ud i konkurrence, så vi får de bedste løsninger til prisen.
- Karen Ellemann
|
Hovedelementerne i aftalen
|
Yderligere oplysninger
Presseansvarlig i Finansministeriet Niels Nørgaard, nieno@fm.dk, 25 26 27 59
Ministeriets pressetelefon, tlf: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)
