Hvad vil det koste i statslig støtte til færgedrift, hvis prisen for at sejle med færgen til små øer og ø-kommuner i Danmark skal svare til prisen for at køre en tilsvarende strækning i bil på landevej?
Ny analyse viser, at det kan ligge i en størrelsesorden mellem 180-280 mio. kr.
Tallene er kommet frem, i forbindelse med en arbejdsgruppe i Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet en analyse af det såkaldte ”landevejsprincip”, dvs. princippet om at have samme pris for at sejle med færgen som at køre en tilsvarende strækning på landevej. Ministeriet har netop oversendt analysen til Folketinget.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard siger:
Det er vigtigt, vi styrker de lokale samfund på øerne og sikrer udvikling i alle dele af Danmark. Derfor skal det være billigere at sejle til danske øer. På Christiansborg har vi i årevis diskuteret det såkaldte landevejsprincip. Men det er først nu, vi har konkrete tal for, hvad det vil koste at indføre. Med trecifrede millionbeløb er det ikke et initiativ, vi her og nu kan gennemføre i fuld skala, men vi kan tage de første skridt på vejen. Regeringen vil snart komme med et udspil, som vi vil drøfte med partierne bag Vækstpakken. Der er 48 mio. kr. til overs fra da vi nedsatte godstaksterne på færgerne, og en del af de penge er oplagte at bringe i spil her.
- Morten Østergaard
|
Fakta: Landevejsprincippet Det overordnede landevejsprincip kan i praksis defineres på forskellige måder. Rapporten fra Økonomi- og Indenrigsministeriet rummer derfor to beregninger.
|
|
Baggrund
|
