Regeringen vil ændre CPR-loven, så personer, der udsættes for alvorlige trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter, bedre kan beskyttes.
Derfor fremsætter økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i dag et lovforslag, som vil gøre det muligt efter en konkret vurdering at registrere truede borgere uden fast bopæl i CPR. Dermed vil vedkommendes adresse slet ikke fremgå af CPR-registret.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard siger:
Som samfund har vi en forpligtelse til at beskytte ofre, der udsættes for alvorlige trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter. De er udsatte og sårbare og skal have en reel chance for at komme videre og slippe væk fra dem, der truer dem. Derfor giver vi nu politiet et ekstra redskab til personbeskyttelse. Ved at fjerne den faktiske adresse fra CPR opnår vi, at adressen kun bliver kendt af ganske få. Det kan være afgørende for at øge sikkerheden for de personer, som er ofre i disse sager.
- Morten Østergaard
Som reglerne er i dag, kan truede personer blive registreret med almindelig navne- og adressebeskyttelse i CPR. Det betyder, at vedkommendes adresse ikke må udleveres til private, medmindre der f.eks. er tale om en virksomhed, som borgeren skylder penge. Der har imidlertid været eksempler på, at det alligevel er lykkedes f.eks. en tidligere partner at komme i besiddelse af den faktiske adresse, f.eks. fra en fysisk sag, som en myndighed har under behandling, eller fra et it-system.
|
Fakta: Lovforslag om særlig adressebeskyttelse
|
Læs lovforslaget på Folketingets hjemmeside.
Forslaget er en opfølgning på regeringens nationale strategi mod æresrelaterede konflikter med 33 konkrete initiativer, der har til formål at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber, social kontrol m.v.